”Jeg var fraskilt og kunne ikke lade være med at stalke min eks. Jeg måtte simpelthen køre forbi huset igen og igen og igen. Hver dag igennem flere uger på vej til mit arbejde, kørte jeg forbi min eksmands hus. Så stod jeg der og lurede i hækken og følte mig dybest set ussel og skamfuld. Men jeg kunne ikke lade være. Jeg måtte simpelthen se, hvad han lavede og med hvem. Indimellem var hans nye kæreste på besøg og min mave snørede sig sammen, og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Resten af dagen var jeg påvirket af det”

Mette, 45 år

”Jeg havde gjort det til en vane, som det første om morgenen, lige at gå ind på de sociale medier (Facebook og Instagram) og tjekke min eks´ profil ud. Jeg forstod ikke, hvorfor mit behov var så stort, men jeg måtte bare følge med i hendes liv. Ofte eskalerede det, så jeg også skulle ind op tjekke op på hendes venner og mændene i hendes omgangskreds (tænk nu hvis hun datede en af dem). Jeg kunne også finde på at google dem. Det var forfærdeligt, og jeg fik det altid meget dårligt bagefter”

Henrik, 51 år

”Jeg tog mig i at udspørge fælles bekendte om min eksmand. Jeg forsøgte selvfølgelig at pakke det ind i en naturlig interesse i hans ve og vel, men det var det jo ikke. Jeg havde en ekstrem trang til at vide, hvad han lavede, hvordan han havde det, og om han havde fået en ny kæreste. Jeg bildte mig selv ind, at jeg ikke ”stalkede” ham, men det gjorde jeg indirekte. Jeg kunne også finde på at bruge vores fælles børn i den henseende, og jeg tror et eller andet sted, at de godt kunne fornemme, hvad jeg havde gang i. Det var så usundt for både mig og børnene, og det gjorde, at min eksmand fyldte alt for meget i mine tanker”

Sandra, 38 år

Dette er udsagn fra nogle af min fraskilte klienter, der alle var havnet i en ond ”stalking af deres eks cirkel”.

Du er ikke alene.

De er bestemt ikke alene om det. Undersøgelser viser, at 80% af voksne efter skilsmisse og brud ”stalker” deres eks på de sociale medier (i denne undersøgelse konkret Facebook), og jeg oplever denne problematik dagligt i mit arbejde med mennesker før, under og efter skilsmisse.

Måske du læser dette og tænker ”Huha, det gør jeg altså også”. Det kan være at du, som fraskilt, oplever at:

  • Din eks fylder for meget i dine tanker og dermed dit liv
  • Du har svært ved at stoppe med at fokusere på, hvad din eks laver og med hvem
  • Du følger unødigt med i din eks´ liv på de sociale medier
  • Du tjekker op på din eks´ venner, familie og nye kæreste
  • Du (ud)spørger jeres børn eller fælles bekendte om din eks

Du er ikke alene. Slet ikke. Og det er vigtigt, at du ved det, så du ikke føler dig skamfuld, forkert eller fiaskoagtig. Der er ikke noget galt med dig. Det, du oplever, er meget menneskeligt. Samtidig er det desværre rigtig dårligt for dig, så derfor er det vigtigt, at du tager hånd om det.

Der er ingen tvivl om, at det er skadeligt for dig at ”stalke” din eks, og hvis du ikke får det stoppet kan det i den grad forringe din livskvalitet og gøre, at du følelsesmæssigt får det værre.

Stalking – er det ikke et lidt voldsomt ord at bruge!

Jeg bruger helt bevidst ordet stalking her (sætter det dog i ””), fordi det er det ord, jeg synes bedst beskriver, hvad det er, der foregår. Jeg er ikke kendt for at pakke tingene ind eller ”sugar coate”, og det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre i denne her henseende.

For at lave positiv forandring i vores liv, er vi nødt til at turde kigge helt ærligt på os selv og vores destruktive mønstre. Det kan ikke nytte noget, at vi går som katten om den varme grød og ikke vil være ved, hvordan det reelt forholder sig. Kun ved at ”face the fact” og vedkende dig dit uhensigtsmæssige mønster, kan du ændre det.

Hvorfor er det så svært at lade være!

Men hvorfor oplever så mange af os fraskilte denne trang til at følge unødigt og uhensigtsmæssigt meget med i vores eks´ liv. Hvorfor gør du det, hvis du kan mærke, hvor dårligt du rent faktisk får det. Det fortæller jeg dig om her.

Det er nemlig rigtig vigtigt, at du ved, hvad det er der sker i dig og hvilke stærke kræfter, der er på spil. Viden er nøglen til bevidsthed, og med bevidsthed kan du ændre din måde at handle på.

Det er sådan, at din hjernekemi faktisk spiller ind her. Du får nemlig en biokemisk belønning ved at følge med i din eks´ liv. Det at ”stalke” er simpelthen kædet sammen med det center i din hjerne, der står for belønning, motivation og afhængighed. Derfor er det så svært at lade være. Det er faktisk det samme center, der aktiveres, når en stofmisbruger får sit kokain.

Det kan lyde lidt voldsomt, men det er rigtig godt for dig at vide, hvilke kræfter der er på spil, og at du virkelig er nødt til at gøre en indsats for at trodse din afhængige hjerne.

Du stopper ikke bare automatisk.

Din ”stalking” og din fokusering på din eks holder ikke bare automatisk op. Du vågner ikke pludselig op en dag, og så er lysten væk. Tværtimod kan det eskalere, bliver mere opslugende og føre til, at du får det følelsesmæssigt og mentalt virkelig dårligt. Derfor er det så vigtigt, at du tager dig af det. Jo før jo bedre!

Herudover er det sådan, at vi mennesker alle dybest set gerne vil føle os specielle og uerstattelige. Og lige præcis dette er også en af grundene til, at du så gerne vil følge med i din eks` liv. En del af dig håber nemlig på, at din eks klarer sig dårligere, og er mere ked af det, uden dig. Du søger ubevidst den tilfredsstillelse, hvilket er meget menneskeligt.

Ofte sker der dog det modsatte. Du får det nemlig IKKE bedre. For du støder måske på billeder og opdateringer om nye kærester, rejser og fester (din eks poster højst sandsynlig ikke, at han/hun har det dårligt, er i sorg, savner dig og er ensom). Og så kan jalousien komme væltende og lægge sig som en skygge over dit liv.

Du falder nemt i fælden med at begynde at sammenligne dit liv med din eks´ liv og sammenligne dig selv med din eks´ nye kæreste. Dette kan i den grad føre til – eller forstærke et i forvejen lavt selvværd.

Du bliver fanget i ”stalkingspindet” og bruger alt for meget af din kostbare energi og tid på at klikke rundt på nettet, google, søge og lave dit detektivarbejde med en iver som aldrig før. Du søger ikke kun viden om din eks, men også om din eks´ kæreste, hans/hendes job, venner og familie.

Alt den tid og alt det fokus du bruger på denne ”stalking”, tager du fra dit eget liv og din egen udvikling.

Det skal SELVFØLGELIG stoppes. Du skal have sluppet denne afhængighed.

Klik her og få den effektive 5 step guide til at stoppe med at ”stalke” din eks til 0 kr. https://maria-steffensen.com/stalking/

Du kan stalke både direkte og indirekte!

Det er vigtigt, at du ved, at du kan ”stalke” din eks både direkte og indirekte. Direkte er når du går ind og tjekker op på vedkommende på de sociale medier, googler vedkommende osv. Det kan også være, at du kører forbi vedkommendes hus, arbejdsplads eller træningscenter for at se, hvad han/hun laver, og hvem han eller hun er sammen med.

Når du stalker indirekte, gør du det med ,andre som mellemled. Det vil sige, at du spørger eller rettere sagt udspørger fælles børn og bekendte om din eks. Det kan godt være, at du formår at ”pakke det ind” i almindelig nysgerrighed og måske ligefrem omsorg, men du ved godt selv inderst inde, hvorfor du spørger.

Har du brug for konkret hjælp til dette og til i det hele taget at komme rigtig godt igennem og ud på den anden side af din skilsmisse. Se her hvordan, hvordan du kan arbejde med mig 1:1 og få alvor opleve glæde, frihed og høj livskvalitet igen https://maria-steffensen.com/skilsmissecoaching/

Tjek ligeledes mit populære onlineforløb ”Skilsmisse og brud – Sådan kommer du rigtig godt igennem” ud. Her får du blandt andet et helt modul, der giver dig konkrete redskaber til at stoppe med at ”stalke” din eks og i det hele taget få din eks til at fylde mindre i dit liv, så du kan brug din energi på DIG og DIN LIVSKVALITET https://mariasteffensen.thinkific.com/courses/skilsmisseogbrud

Jeg ved, at det her kræver, at du arbejder med dig selv. Men jeg ved , at du kan, og jeg hepper på dig.

Vi ses

Kærligst Maria

Pin It on Pinterest

Share This