Jeg er så vred, at jeg næsten ikke kan rumme det?”. ”Hvad fanden bilder han/ hun sig ind?”. ”Hvordan kan han/ hun finde på at behandle mig sådan?”. ”Jeg er så vred, over at mine børn skal igennem dette?”. ”Hold k…hvor er det langt ude, det er bare ikke i orden?”. ”At blive kasseret på den måde efter så mange år sammen gør mig så vred?”. ”Jeg er vred over, at hun/ han bruger børnene mod mig”.

Du er vred. Der er helt vildt mange følelser på spil i skilsmisse og krise. Du har måske blandt andet ovenstående tanker og føler enorm vrede.

Men du skubber det væk, klemmer ballerne sammen og undertrykker den slags følelser. Det gør du, dels fordi du tror det er forkert at have det sådan og dels fordi du simpelthen ikke ved, hvad du skal gøre med din vrede. Du har måske hørt, at det er godt at udtrykke dine følelser. Samtidig er du forvirret, fordi du også hele tiden hører, at du skal tænke positivt og tage ansvar for din situation. Og er vrede imod et andet menneske i øvrigt ikke lig med at være offer?!

Jeg forstår din forvirring, og jeg forstår, hvor du kommer fra!

Hør her, vrede er det, vi kalder en grundfølelse. Vrede er en helt naturlig, sund følelse i en sorgproces. Og sorg vil der altid være i forbindelse med en skilsmisse. I de mest anerkendte beskrivelser af sorg er vrede et fuldstændig naturligt element.

Så jo, du må gerne føle vrede. Det gør dig hverken til et dårligt menneske, et offer eller én der ikke tager ansvar, tværtimod! Du oplever tab, smerte og frustration. Selvfølgelig er du vred indimellem!

Jeg er så heldig, at have været på flere kurser og workshops med den meget anerkendte pioner indenfor det, der kaldes “Anerkendende tilgang i terapi, udvikling og undervisning” (på engelsk A.I – Appreciative Inquiry) – nemlig Peter Lang.

Han sagde på et af kurserne: ”Vrede opstår altid af uværdig behandling på et eller andet plan og på et eller andet tidspunkt i dit liv. Vrede må aldrig gøres skamfuldt, for vrede er altid et tegn på, at der er sket noget smertefuldt. Vrede er en naturlig følelse og har sin berettigelse, og det er SÅ ok at reagere, når du er blevet uværdigt behandlet. Under vrede ligger altid smerte”.

Jeg er så enig!

Mange af os har lært, at vi ikke må være vrede. Blev du lukket inde på værelset som barn, når du udtrykte vrede? Fik du at vide, at ”en stor pige/ dreng som dig, græder da ikke? Blev du gjort skamfuld, hvis du var vred eller frustreret? Mange har lært, at vrede er forkert, og derfor følte du dig forkert, når du mærkede eller udtrykte vrede. Det ”print” sidder måske stadig i dig?!

Vær opmærksom på de historier du har med dig fra din opvækst omkring vrede. Gør derefter dit bedste for at korriger dem, så du kan anerkende din vrede og give den plads på en sund måde.

Du er vred.

Med sund, mener jeg, at du selvfølgelig skal undgå at udtrykke din vrede destruktivt, altså gøre skade på dig selv eller andre. Der er masser af sunde måder at udtrykke din vrede på. Det kan være via samtale, brevskrivning, terapi, gråd, råb i skoven, motion, dans, råb i en pude m.m. Og tro mig, det er forløsende! Du føler dig lettere bagefter.

Det at blive ok med din vrede kan faktisk blive dit springbræt videre i din proces med at rejse dig. Og du skal videre! Du skal ikke blive fastlåst i en følelse af vrede. Det er der ikke meget livskvalitet i. Så føl det og frigiv det.

Det er lettere sagt end gjort, jeg ved det. Har du brug for min hjælp til at komme sundt igennem din skilsmisse og rejse dig stærkere, tøv endelig ikke med at kontakte mig.

Du kan også følge mig på Facebook og Instagram hvis du har lyst.

Alt det bedste
Maria