Så blev det påske og på de sociale medier ser du en lind strøm af…
“Ønsker alle en dejlig påske“,
“Påskefrokost med de bedste“,
“Påske med dem, jeg elsker” og så lige et par
“Smil, solen skinner” &
“Nyd livet“.
Dejligt og fint nok… Men du nyder måske IKKE livet, for du påskehygger IKKE med familien.
For din familie er ikke, som den var engang.
Den er måske splittet ad. Tynget af sorg og utryghed. Forurenet med svigt, løgne og alt for mange grimme ord.
Du har ondt i hjertet, og dit påskeæg har ingen smag og ingen farve.
Du vil virkelig gerne smilende plukke vintergækker og “nyde livet”…
Men du kan simpelthen ikke.
Og ved du hvad, du må gerne have det, som du har det.
Du må meget gerne give dine (helt naturlige) følelser plads. Du må gerne mærke din sorg og sige f… det her gør nas, det er svært, det er trist, det er hjerteskærende, det er forkert, det er utrygt, det er unaturligt.
og det er f…. ikke nogen skøn påske i år!
Du har det, som du har det. Det må du godt… lige nu.
Bliver det bedre?
Ja for filan. Men alt har sin tid, og det arbejde du laver med dig selv vil gøre, at du ikke hænger fast i noget destruktivt.
Så bliv ved. Gå aktiv ind i din proces med at få det godt!
En dag plukker du smilende vintergækker og skåler glad (ægte glad) i snaps og sild…
Og det bliver den skønneste påske ever.
I promise!
Rigtig god påske til alle…med det, der nu er
& særligt til dig med ondt i hjertet
Bliv ved. ❤️
Husk at jeg rigtig gerne hjælper dig selvfølgelig.
Du kan også følge mig på Facebook og Instagram hvis du har lyst.