Du savner ikke HAM/hende (din eks)
Efter skilsmisse, savner du den, du troede, han (hun) var…og som han (hun) måske var engang. Pludselig kan du blive fanget i et tankespind, hvor du næsten kun kan huske alt det gode. Måske bilder du dig selv ind, at I var skabt for hinanden og derfor mindes du alle de gode stunder, og de mindre gode træder i baggrunden. Du gør din eksmand/kone bedre end han/hun egentlig er og var. Du tænker, at hvis bare I fandt sammen igen, så vil alt blive godt. For det var jo (måske) rigtig godt engang.
Men det der er vigtigt er, at du minder dig selv om, er at livet er foranderligt. Tiden går, livet sker, ting opstår, mønstre udspiller sig, I oplever sorger og glæder, kriser, nederlag og succeser. I har måske hver især svigt og traumer med fra jeres opvækst. Det er alt sammen med til at forme jer og jeres parliv sammen. Enten vokser I tættere, får det bedste frem i hinanden, stiller jer tilfredse, bliver ligeglade eller vokser fra hinanden.
Så når du, efter din skilsmisse, længes og vil have tilbage for enhver pris, romantiserer om fortiden og fremtiden og om hvor godt, det hele kunne være…
Efter din skilsmisse, stop op !
Stop op og mærk ærligt efter.. Hvordan var det at være i jeres parforhold de sidste år? Var du glad? Havde I hinandens rygge? Blev du set og mødt? Grinede I? Var I interesserede i hinanden? Var I kærlige og støttende?
Sorgen i skilsmisse er voldsom
Sorgen er så voldsom og tabet så stort i skilsmisse, og derfor kan du narre dig selv til at tro, at du længes efter et menneske, der måske dybest set ikke er DET, du gerne vil have eller gør dig godt.
Det er i hvert fald værd at reflektere over
Læs mere om mine skilsmisse coaching – og terapiforløb her https://maria-steffensen.com/skilsmissecoaching/
Læs om andre måder, sin hjerne kan spille dig et pus på https://www.verywellmind.com/ways-your-brain-plays-tricks-on-you-2795042