Når skilsmisse er en realitet. Når du bliver forladt og en gennemgribende, altoverskyggende beslutning bliver TAGET FOR dig.. faktisk påtvunget dig, og DU IKKE HAR NOGET VALG.
Når du bliver præsenteret for ordene “jeg vil skilles” og det er slut
… Slut med dit ægteskab, din intakte kernefamilie, din velkendte hverdag, det liv du hidtil har kendt… og du faktisk ikke kan gøre noget ved det.
Det er ikke alene voldsomt. Det er traumatisk!
Ikke at vælge din skilsmisse selv er grænseoverskridende.
Det er så følelsesmæssigt overvældende og fuldstændig uoverskueligt for dit system at skulle håndtere.
Det går i marv og ben. Du mister fodfæste, kontrol og befinder dig i tåget chok land.
Det er en, for de fleste, en oplevelse, der sætter sig i nervesystemet og bliver sidende der og gør, at de ikke virkelig sådan for alvor for bevæget sig RIGTIG godt videre efter deres skilsmisse. Og jeg forstår dig SÅ godt, hvis du synes det lyder svært og uoverskueligt at skulle forholde dig til det her.
Men hør her…det behøver det faktisk slet ikke være. Det er en smuk og håndterbar proces at løsne op for ting i dig, der ikke gavner dig. Det er en fantastisk proces at gøre dig fri. Det er selvkærligt, selvrespektfuldt og et vigtigt led på din rejse henimod større livskvalitet.
Hvorfor er det her vigtigt efter din skilsmisse?
Hvorfor skriver jeg det her? Fordi det er vigtigt.
Det er vigtigt, at du ved, at du skal arbejde med at få løsnet det traume, så du for alvor kan begynde at bevæge dig fremad og rigtig godt videre i livet.
At du kan få følelsen af egen kontrol, tillid og selvværd igen, men at det ikke bare sker af sig selv. De fleste skal have hjælp til denne her vigtige proces. Det er sådan, det er.
Livet venter på dig, men du kan og skal ikke springe dette vigtige led over. Det vil jeg i hvert fald være mit råd herfra min efterhånden ret erfarne stol.
Jeg møder dig der, hvor du er i din proces og guider dig trygt videre. Jeg er her til at hjælpe dig.
Men DU skal tage beslutningen om at tage dit liv tilbage.… selvom du blev forladt
Kærligst Maria
!! Har du for øvrigt læst dette blog indlæg https://maria-steffensen.com/min-eks-er-videre-med-ny-kaereste/ ?
Jeg er bl.a. meget inspireret af Peter A. Levine og hans tilgang til traumer og traumer behandling. Se mere her: https://traumahealing.org/about-us/