I chok og kaos sidder hun overfor mig.
Jeg har startet en ny klient op i dag. For ca. 1 måned siden deklarerede hendes mand gennem 22 år, at han ville skilles.
Hun blev fuldstændig chokeret!
Skilsmisse? Mig? Os? Hvorfor? Hvordan? Hvad gør jeg?
Hendes liv er blevet et stort kaos
Hendes liv er med ét blevet et stort kaos og hun er i chok. Hun kan ikke tænke klart og ved ikke, hvad hun skal gøre og gribe i. Hun svinger voldsomt i sine følelser, og kan ikke styre sine reaktioner.
Det er så sindsygt et sted at være, hvor hun er. Jeg kan tydeligt huske det, fra da jeg selv stod i den situation.
Måske du genkender det også?
Mere ro på, så hun kan tænke klart
Allerede i første session fik hun mere ro på og lidt mere overblik. Hun fik både lette og effektive redskaber til at passe på sig selv og håndtere sine følelser på, så hun kan være i sit vilkår bedst muligt indtil næste session. Så vigtigt!
Når du er i kaos, kan du kun overskue meget lidt, og derfor skal det, jeg vejleder min klient i her, selvfølgelig VIRKELIG batte. Og hun har, udover forståelse og et trygt rum for alle sine tanker og følelser, brug for konkret vejledning og en simpel strategi, der virker. At navigere i kaos udenfor en selv er meget udfordrende, når der er fuldstændig kaos indeni også.
Al den følelsesmæssige uro medfører et dirrende nervesystem, der gør, at du enten handler irrationelt og i affekt eller bliver handlingslammet og ligesom går rundt som en zombie. Du har brug for hjælp til at få ro på.
Den vigtigste beslutning midt i kaos
Da hun kontaktede mig for at booke et forløb, skrev hun:
“Jeg har fulgt dig på de sociale medier og i dit nyhedsbrev nogle uger. Din energi giver mig håb. Jeg ved, at du har været, hvor jeg er. Og jeg ved, du har gået vejen. Jeg vil lande godt i det her, jeg VIL livet… og jeg har brug for din hjælp, Maria”
Hallelujah for den kommentar og stor respekt til hende for at være ærlig overfor sig selv.
Jeg ser så meget frem til at hjælpe hende videre og videre og videre….. Og det ved jeg, hun kommer. For selvom hun er i chok, ikke kan tænke klart og er et følelsesmæssigt svært sted, har hun taget en ekstrem vigtig beslutning om at søge kompetent hjælp.
At rejse dig godt og sundt efter skilsmisse, er ikke en vej du skal gå alene, hvis du spørger mig. Slet ikke.
Livet er dybest set kort og i hvert fald alt for kort til ikke at hive al den udvikling og positive forandring ud af dit mørkeste mørke som overhovedet muligt. Og når vi selv står i krise (l…) til halsen, er det svært.. ja, nærmest umuligt at finde vej selv.
Hvordan får jeg den rette hjælp
Jeg er klar til at hjælpe dig, som jeg har hjulpet mange før dig. Jeg bruger primært onlineterapi, og alle mine klienter er SÅ glade for det. Det er næsten ligesom at sidde fysisk overfor hinanden, men du er ikke afhængig af geografi, parkering, kørsel. Du kan sidde i din egen stue eller benytte et roligt rum på din arbejdsplads. Det fungerer rigtig godt.
Du kan læse mere om mine personlige 1:1 skilsmisse terapi – og coaching forløb her https://maria-steffensen.com/skilsmissecoaching/
Og du kan læse om mit onlineforløb “Skilsmisse og brud – Sådan kommer du rigtig godt igennem her https://mariasteffensen.thinkific.com/courses/skilsmisseogbrud
Endelig kontakt mig, hvis du har spørgsmål el. lign. på info@maria-steffensen.com
Vi ses
Kærligst Maria