Jeg hedder Maria Steffensen, og jeg kan ærligt sige, at jeg har fået det bedre end nogensinde efter min skilsmisse.
Det kan måske lyde som om, at det var mit valg at blive skilt, at jeg var ulykkeligt gift, at jeg hadede min eks og mit kernefamilieliv og bare gerne ville være fri som fuglen. Sådan var det dog ikke. Overhovedet ikke faktisk!
Det var ikke mit valg at blive skilt
Det var IKKE mit valg at blive skilt. Jeg var dybt chokeret og i stor sorg den dag, min eksmand kom hjem fra arbejde og meddelte, at han ville skilles. Han flyttede direkte over til en anden kvinde, og der stod jeg så alene med to små børn, hund, ALT praktisk og mit eget vivar af svære følelser. Det var ekstremt voldsomt. Jeg havde det fuldstændig forfærdeligt og var presset som aldrig før.
Jeg fik skabt en så normal hverdag som muligt for børnene, jeg fik klaret en flytning, idet jeg ikke havde råd til at blive boende i vores hus, og jeg begyndte at bygge mig selv og mit liv op på ny.
Mit livs vildeste og vigtigste rejse
Det har været mit livs vildeste og vigtigste rejse. Uden tvivl! Jeg kiggede ærligt på mig selv og lavede det nødvendige følelsesmæssige, mentale og fysiske arbejde. Og jeg har lært så ekstremt meget omkring mig selv og omkring, hvordan vi mennesker rejser os ud af en voldsom livskrise som skilsmisse og parforholdsbrud.
Jeg er dybt passioneret omkring at hjælpe dig
Jeg har nu skabt et liv med høj livskvalitet og masser af glæde og lever af at hjælpe andre med at gøre det samme. Det er ikke blot et arbejde for mig. Det er et kald, og jeg er så dybt passioneret omkring det, jeg laver. Jeg er dybt passioneret omkring at hjælpe dig-
Jeg ved, hvordan det er at skulle håndtere egne voldsomme følelser – forladthed, ensomhed, håbløshed, bristede drømme, sorg, smerte, jalousi, overdreven fokusering på ens eks, bitterhed, vrede, lavt selvværd, stress, energiforladthed – og samtidig tage sig af børn, job, juridiske anliggender, samarbejde med eks, bodeling, økonomi, praktiske ting mm.
Jeg kender også vejen til at få det rigtig godt igen og opnå høj livsglæde og mere overskud til det liv, du dybest set ønsker dig.
Når livskrise fører til livsvækst
Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at der er en mening med alt. Meningen med din livskrise og alt det svære må være, at du skal hente så meget personlig vækst og livslæring ud af det som muligt. Det har jeg selv valgt, og jeg glæder mig til at hjælpe dig med at gøre det samme. Det er det, jeg kalder: Når livskrise fører til livsvækst.
Hjælp lige meget hvor du befinder dig
Jeg er bosat i dejlige Sydspanien med mine børn og derfor har jeg specialiseret mig i onlineterapi, så jeg kan hjælpe mine klienter i Danmark og hvor, de nu er befinder sig. Online terapi og coaching har fantastisk mange fordele og alle mine klienter er meget glade for denne form.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig videre.
Fagligt
Fagligt har jeg flere uddannelser bag mig. Alle har, i den grad, været med til at klæde mig på til at være rigtig god til det, jeg laver i dag.
Jeg er, som den eneste dansker, uddannet CDC certificeret skilsmisse coach (CDC Certified Divorce Coach & CDC Divorce Transition and Recovey Coach, på CDC College for Divorce Coaching i Florida,USA). Ja, det var en lang titel, men det er nu engang det, den fine uddannelse hedder!
Herudover er jeg uddannet socialrådgiver med flere efteruddannelseskurser indenfor den svære samtaler, konflikthåndtering, børnesamtaler, mægling, sorg/krise og konstruktiv empatisk dialog.
Jeg er uddannet ernæringsterapeut på C.E.T i København, hvor jeg har lært en masse om krop/psyke sammenhæng og sundhed både fysisk og mentalt.
Min “hele vejen rundt” tilgang skaber fantastiske resultater
Og så har jeg taget et hav af kurser og uddannelser indenfor coaching, terapi og selvudvikling herunder Somatisk traumearbejde, Skyggearbejde, Kognetiv terapi, Metakognetiv terapi, EFT (emotional freedom technique), AI (appreciative inquiry) mm. Jeg bruger de forskellige terapeutiske retninger og redskaber, hvor det er relevant. Min tilgang som vitterligt er “hele vejen” rundt har jeg fantastisk god erfaring med, og det skaber virkelig positiv forandring.
Forandring fra første session
Jeg har efterhånden masser af erfaring indenfor dette felt, og gør en dyd ud af at “walk my talk”. Det vil sige, at jeg selv går forrest og kunne ikke drømme om at give dig redskaber og strategier, jeg ikke selv bruger og ved 100% virker. Du vil derfor, hos mig, møde et tillidsfuldt og empatisk rum og samtidig en høj vibration og smittende energi. Og du vil opleve positiv forandring fra første session med mig. Jeg bruger ikke de første sessions på blot at ”lære dig at kende”. Jeg VIL, at du får det bedre både her og nu og på den lange bane.
Husk du kan booke en uforpligtende, kort samtale ved at kontakte mig her eller ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig videre.
Kærligst Maria