Min mand vil skilles er ord, jeg ofte hører. Og hver eneste gang får jeg den største medfølelse, og jeg mærker et stort kald i forhold til at hjælpe den, der står tilbage, godt videre i livet.
For når din mand meddeler, at han vil skilles, er det så konfronterende og din verden bliver vendt op og ned. Det er i sandhed en følelsesmæssig rutsjebanetur. Verden, som du kendte den, er forbi. Et kapitel er forbi. Du mærker det på krop og sjæl og der venter dig en proces forude.
Min mand vil skilles – ord der ryster og forandrer
Processen du skal igennem for at komme godt videre i livet og komme til at stå stærkt og sundt er super vigtig. Du skal bearbejde din sorg, dine eventuelle traumer og svigt, dine bristede drømme. Du skal finde dig selv i dit nye liv, du skal tage dig af dine børn. Du skal bygge op på ny og træde ind i livet med åbenhed og nysgrrighed. Samtidig er der sikkert en masse juridisk, økonomisk og praktisk, du skal forholde dig til.
Det er noget af en mundfuld.
Udover at jeg selvfølgelig på det varmeste anbefaler dig at søge professionel, erfaren hjælp, så har jeg følgende råd til dig:
1.Tillad dig selv at føle
Først og fremmest er det vigtigt, at du giver plads til dine følelser. Sorg, chok, vrede, forvirring, jalousi – disse er normale reaktioner på en så stor livsomvæltning. Accepter at alle dine følelser er en vigtig del af din healingsproces. “You have to heal it to feel it”!
2. Søg den rette hjælp og støtte
Dette er ikke rejsen, du skal tage alene. Det er det simpelthen bare ikke. Din rejse mod at rejse dig kan blive unødig lang, hvis du ikke rækker ud. Jeg er i berøring med så mange skilsmisseramte både mænd og kvinder, og det er tydeligt at se, hvordan processen og healingen er sundere, mere ægte, mere powerfuld og hurtigere med den rette hjælp og støtte. Tag imod al den støtte dit netværk kan give dig, men vid også, at det, for lang de fleste, er afgørende med professionel hjælp, sparring, støtte, terapi og coaching.
3. Selvstøtte og omsorg
Midt i al tumulten og forvirringen er det let at glemme dig selv eller blive decideret opgivende overfor dig selv. Vær derfor super opmærksom på, at prioritere din selvstøtte og selvomsorg. Det kan være små eller større ting som at drikke nok vand, spise ordentligt, tage en vitaminpille, dyrke motion, få frisk luft, meditere, lave en ansigtsmaske, få en massage. Jeg ved, det kan være svært og virke uoverskueligt, men det betyder rigtig meget for dit velbefindende og din selvrespekt.
4. Fremtiden er DIN og åben
Selvom det er så voldsomt at opleve, at din mand vil skilles og det er slut på en æra. Så vid, at det også er begyndelsen på en fase i dit liv. Se på fremtiden som en mulighed for personlig vækst og selvopdagelse. Det er en mulighed for at prøve nyt, blive en ny udgave af dig selv og møde nye mennesker.
At håndtere og navigere i en skilsmisse er en vild proces med stor kompleksitet. Det kræver tid, tålmodighed, ærlighed overfor dig selv, personlig udvikling, healing og en vilje – og et mod til at acceptere det ukendte og træde ind i det nye.
Husk, du er ikke alene. Der er super gode ressourcer og støtte til rådighed for at hjælpe dig med at navigere i denne udfordrende tid.
Du er selvfølgelig velkommen hos mig. Jeg har stor erfaring og har arbejde med mange både kvinder og mænd.
Du kan mere omkring, hvad jeg tilbyder her
Du kan også se min video med 5 vigtige skridt til at få det bedre efter din skilsmisse og dit breakup her
Kærligst Maria