Individuel terapi og coaching er en fantastisk investering i dig selv. Al forandring begynder med DIG. Jeg støtter og hjælper dig i din proces hen imod de forandringer og det liv, du virkelig ønsker. For at du kan ”flytte dig i livet”, er det nødvendigt at:
- Kigge lidt tilbage i FORTIDEN
- Fokusere på hvad der virker og ikke virker i NUTIDEN
- Definere, hvad du vil i FREMTIDEN, og så handle på det.
Jeg hjælper dig med at komme fra tanke til handling. Hvad enten det handler om at øge dit selvværd, få mere glæde og livskvalitet i din hverdag eller komme styrket og hel igennem en svær tid.
Jeg tilbyder dig effektive redskaber, så du kan ændre dine uhensigtsmæssige vaner og erstatte dem med gode og hensigtsmæssige. Når du lærer effektivt at arbejde med dig selv, vil du få en følelse af at stå stærkt, hvis livet udfordrer dig. Sandheden er nemlig, at livet vil udfordre os – det kan vi ikke undgå. Men MÅDEN vi takler disse udfordringer på, er fuldstændig afgørende for vores liv og livskvalitet.