Forladthed og skilsmisse er to ord, der aktiverer en masse følelser hos rigtig mange. Det er der ikke noget at sige til. Det er nogle voldsomme størrelser og har du dem tæt inde på livet ved du, hvad jeg taler om.
At blive forladt fysisk og følelsesmæssigt, som voksen, er ekstremt voldsomt.
Tidligere forladthed spiller ind på din nuværende forladthed
Rigtig ofte er din smerte og utryghed så voldsom, fordi dit nutidige brud aktiverer et forladthedssår, der ligger dybt i dig.
Forladthedssåret i dig kan blandt andet handle om svigt, fravær, ikke at blive mødt og set følelsesmæssigt i din opvækst og i dit liv.
Mange bærer rundt på forladthedssår
Min erfaring er, at rigtig mange bærer rundt på uberørte forladthedssår (af varierende grad). Rigtig mange har et print af forladthed i deres psyke.
Du har måske lever med det og levet omkring det – det vil sige, at du har copet, lavet forskellige strategier og benyttet overlevelsesmekanismer for ikke at prikke i dette sår.
Men når du så, som voksen (måske efter et langt parforhold) bliver forladt og oplever skilsmisse og breakup, så rammes du lige ned i såret…..og det styrtbløder.
Derfor føles det så voldsomt at blive forladt
Mange er ikke bevidste om det her, og kan derfor ikke forstå deres voldsomme følelser og reaktioner.
Når vi arbejder med det her hos mig, arbejder vi derfor både med din nuværende krise og forladthed. Samtidig arbejder vi med dit forladthedssår og tidligere print i din psyke.
Det hænger uløseligt sammen. Og det her er så vigtigt, hvis du vil have det rigtig godt igen.
Min unikke tilgang
Jeg har arbejdet specialiseret med det her i mange år efterhånden og gør det hver eneste dag. Jeg har hjulpet mange skønne mennesker under og efter skilsmisse, breakup og at blive forladt.
Hvis du gerne vil have det bedre og rejse dig, så ræk ud. Der er kompetent hjælp at hente.
Læs mere omkring mine forløb og min tilgang her
Du kan også høre min YouTube video om emnet her
Kærligst Maria