Det er voldsomt at blive forladt

Det er voldsomt og vildt at blive forladt af et menneske, du har levet sammen med i mange år og stolet på. Det aktiverer så mange følelser i dig, at du ikke ved, hvad du skal gøre og gribe i.

Du kan føle dig helt lammet og ude af stand til at forstå, hvad der er sket og hvordan du skal komme videre. Det er helt forståeligt. Du er chokeret og ekstrem utryg. Du føler dig svigtet og ramt

 

Det er ikke en passiv proces

Det er bare sådan, at det ikke er en passiv proces at hele din forladthed og svigtfølelse. Det kræver noget af dig at få det bedre!

Det er ligeledes sådan, at du ikke blot kan tænke dig til det. Det vil sige, at du ikke blot, med din fornuft, kan beslutte, at nu vil du “tænke positivt og glemme fortiden“.

 

Din forladthed forsvinder ikke automatisk med tiden

Jeg ville ønske, at jeg kunne forsikre dig om at “tiden læger alle sår”, og at du automatisk får det bedre med tiden. Men sådan er det altså ikke. Selvfølgelig arbejder tiden for dig, men den hverken healer eller gør dig følelsesmæssigt fri.

Det ved jeg, for jeg arbejder jo hver eneste dag med mennesker i – og efter skilsmisse, og jeg møder også, i min terapirum, mange der ikke har fået det bedre efter flere år og derfor nu søger hjælp i præcis den erkendelse at tiden ikke læger alle sår.

 

Mange går rundt med gamle forladthedssår

Fordi mange tror, at forladtheden og traumet forsvinder med tiden, går de rundt med dybe, gamle forladthedssår, der helt ubevidst har formet deres liv.

  • Selvsabotage
  • Uhensigtsmæssige mønstre (tanke og handling)
  • Benytter uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer og strategier
  • Lavt selvværd
  • Følelseskoldhed – holder andre 10 skridt fra livet
  • Afhængighed af andre
  • Over-behov for kontrol
  • Misbrug (mad, stoffer, alkohol, shoping)
  • Frygtstyret

…….er nogle af de symptomer, jeg møder hos mennesker med ubearbejdede forladthedssår.

 

Dine gamle sår reaktiveres i din nye krise

Der sker det, at din skilsmisse, din nuværende krise og svigt stort set altid vil reaktivere dine gamle forladthedssår. Og det er bare så vigtigt at være opmærksom på og få arbejdet ordentligt med. Hvis du ikke healer både dit nuværende og dit gamle sår, vil det føles ufrit, og du vil opleve at blive ved med at hænge fast. At hænge fast er det modsatte af at bevæge dig godt, frit og sundt videre efter din skilsmisse. Jeg er sikker på, at du ønsker det sidste. Det ønsker jeg også sådan for dig. Der venter dig nemlig et fantastisk liv til dig her efter din skilsmisse – også selvom du blev forladt.

 

Deal med det NU kære du

Jeg vil SÅ MEGET anbefale dig at deale med dit sår og sin krise NU, så det ikke vil blive ved med at styre dig liv på en uhensigtsmæssig måde fremadrettet. For fremadrettet skal du til at (op)finde dig selv på nu, LEVE livet, LYSE mere, ELSKE mere og være mere i livet på en måde, der gør dig hel og glad. Der venter nemlig disse skønne gaver til dig i kølvandet af din skilsmisse…hvis du vælger at pakke dem ud og du vælger at tage aktiv del i din rejse mod at rejse dig.

Hvorfor skriver jeg det her til dig? Fordi livet er NU, og jeg ønsker ikke for dig, at du spilder mere tid end nødvendigt på at føle dig fastlåst i ubearbejdede forladthedssår. Jeg ønsker dig DET BEDSTE.

Hop endelig ind og hør min video om emnet her

Hjælp i dit sværeste svære

På falderebet her i dag, vil jeg minde sig om, at jeg tilbyder en fuldstændig uforpligtende samtale, hvor vi kan lære hinanden lidt at kende og du kan blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe lige præcis DIG.

Du er ALTID med velkommen til at kontakte mig.

Kærligst Maria

Pin It on Pinterest

Share This