Danse-terapeutisk træning

”Dance it out” handler om at ”komme ned i kroppen”, få kontakt med hele dig, frigøre spændinger og destruktive følelser og lade dig op med glæde og god energi.

”Dance it out” er dans og fri bevægelse til rytmer og musik. Der kræves ingen danse erfaring og ingen fysiske forudsætninger for at være med. Jeg har danset med tykke, tynde, høje, lave, mennesker med gigt, med kræft, og i kørestol, unge gamle, mænd og kvinder.

”Dance it out” handler på ingen måde om at præstere eller fremvise en flot dans eller vise, hvor smidig man er.

”Dance it out” sessionerne er altid en kombination af dans/ fribevægelse til udvalgt musik, guidede meditationer og motiverende indslag. ”Dance it out” er en kropsterapeutisk måde at mærke din krop på, øge din kropsbevidsthed, komme fra det evigt tænkende og larmende hoved og ned i kroppen, forløse og frigøre spændinger og negative følelser, få energi, træne din krop, øge din glæde og din gode energi.

Undervejs i en ”Dance it out” session kan du møde og forløse det, du ”går og tumler med”. Det kan være sorg, vrede, angst, ensomhed, misundelse men også styrke, glæde, lykke, taknemlighed mm. I ”dance it out” bliver du bedre til at slippe, hvad der skal slippes og tage mere ind af det, der gavner dig – uden at du behøver forholde dig intellektuelt til det.
Efter en ”Dance it out” session vil du føle dig løftet, lettet, mere fri, stærkere og mere hel. Fysisk udløser dansen endorfiner i din krop, der giver dig en naturlig ”lykkerus”, øger din metabolisme, din blodgennemstrømning og virker smertereducerende.

”Dance it out” sessionerne afholdes altid i et trygt, omsorgsfuldt og empatisk rum. Du kan danse med øjnene lukket eller åbne, med små bevægelser eller med store. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Jeg glæder mig til at danse med dig.

Kontakt mig for info omkring tid og sted for næste ”Dance it out” gruppe session. Det er ligeledes muligt at booke en privat individuelt baseret ”Dance it out” session.