F… Jeg ved det. En skilsmisse føles som en kniv i hjertet, der vrides rundt og rundt. Som en mavepuster, der umuliggør din vejrtrækning.

Du går i chok og panik.
Og gu er det svært, for du vil bare krampagtigt holde fast. Du vil give din højre arm for at beholde det trygge og velkendte. Du vil bede til gud og universet og nærmest på din grædende knæ love guld og grønne skove.

Men kære du, der kommer intet godt ud af det. Du skal forstå, at du aldrig kan blive glad med et menneske, du skal trygle om at blive ved din side. ALDRIG!

Skilsmisse.

Jeg lover dig, at den dag kommer hvor du helt dybt indeni mærker, at det er langt under din standard at være sammen med et menneske, der ikke ser dit lys.
Og jeg lover dig, at du finder en kærlighed til dig selv og livet, som er dybere end før.
Jeg lover dig, at dit liv ikke er slut…tværtimod.

Så hvis han eller hun går… Lad dem gå. Forstå at det ikke er et match, du ønsker. Du ønsker noget bedre, du er mere værd. Det er meningen med det, og det er godt at finde mening!

Jeg bad inderligt min eksmand om ikke at gå, jeg skrev et brev, jeg forslog det ene og det andet: “Man går da ikke bare. Man arbejder da for det. Tænk på alt det, vi har. Tænk på børnene”.


Dybest set ved jeg nu, at det ikke så meget handlede om, at jeg ville have min eksmand tilbage… Men mere om min frygt for det ukendte og min sorg over at slippe det kendte.

Vi kan, som udgangspunkt, ikke lide forandring, vores ego kan ikke lide at blive forladt og et brud er et tab og dermed en sorg. Det er en suppe af usmagelige ingredienser, du skal sluge på én gang. Og det kræver selv-arbejde, ego-arbejde og sorg-arbejde at komme godt igennem.

Jeg har skrevet en E-bog “Den skjulte sorg i skilsmisse” om lige præcis dette. Den kan du hente helt gratis her: http://maria-steffensen.com/ebog/

Husk dine værdier og standarder. Der er ikke noget godt til dig i et menneske, der ikke vil dig nok.

Du er altid velkommen til at kontakte mig. Jeg er til at hjælpe dig.

Du kan også følge mig på Facebook og Instagram hvis du har lyst.

Alt det bedste
Maria

Pin It on Pinterest

Share This