”Alle børn & unge har brug for en hånd”

Jeg har stor erfaring i at arbejde med børn og unge, og coache dem ift. de udfordringer de står i. Min oplevelse er, at børn og unge er hurtige til at skabe positive ændringer, hvis de bliver mødt i øjenhøjde, og føler sig hørt og set, med anerkendende briller på.
Hvis din teenager eksempelvis udvikler OCD lignende symptomer/tvangsprægede handlinger, er det en overlevelsesmekanisme, som dækker over en følelse, der kan være svær for ham/hende, at håndtere på anden vis. Når dit barn nægter at spise grøntsager eller smage på ny mad, er det ikke nødvendigvis for at lave drama eller fordi maden ikke smager godt. Der ligger altid noget andet bag destruktive mønstre, og det kan jeg hjælpe den unge med at identificere og ændre på.
Har du et ungt menneske, der er meget indadvendt, stille og måske utryg i nye situationer, kan det ikke nytte noget at blive ved at sige til den unge, at han eller hun blot skal SPRINGE ud i nye udfordringer og være åben. Et ungt menneske skal mødes i sine styrker og derfra coaches til at finde sin indre power og mærke sit selvværd. Og derfra udvikle modet til at stå ved den person, som han/hun er, og samtidigt tør udvikle sig og udvide sin komfortzone.
Mange børn og unge i dag går til lægen med mentale, adfærdsmæssige og sundhedsrelaterede udfordringer. De kan have depressive tanker, stress, søvnløshed, afhængighed af digitale medier, usund livsstil, overvægt, hormonelle problemer, træthed og inaktivitet. Disse udfordringer, små som store, er et symptom på, at der er et eller andet, der ikke fungerer i barnet/den unges liv. Der er en ubalance. Det kan være både fysisk og psykisk/mentalt. Ofte er det en kombination. Jeg er uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt klædt på til at vejlede og coache indenfor både den mentale og den fysiske sundhed.

Dit barns energi, humør, livsglæde og fysiske sundhed:

Mange børn, specielt unge, vælger at spise ensidigt og ret usundt, og får ikke tilstrækkelig med vitaminer, mineraler, fedtsyrer osv. Så hvis barnet/den unge er ”med på det”, vil jeg, som coach og erfaren ernæringsterapeut, identificere disse mangler og give forslag til, hvordan de kan dækkes. Der er fx god evidens og masser af erfaringsbaseret viden om sammenhængen mellem adfærdsmæssige og mentale udfordringer, og tilstrækkelig mængde af Omega 3 fedtsyrer. Vi ved hvor vigtigt det er, at blodsukkeret er nogenlunde stabilt ift. at koncentrere sig og præstere både fysisk og intellektuelt. Herudover kan den rette kost, evt. suppleret med enkelte naturlige kosttilskud, hjælpe barnet/den unge til komme mere i balance hormonelt, hvilket er særligt vigtigt i puberteten og præ-puberteten.